Børn med sygdom eller handicap

Hvis du har et barn med funktionsnedsættelse eller sygdom, skal dit barn, ifølge loven, i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Du kan læse mere om de muligheder, I som familie har for at få hjælp til jeres barn på borger.dk

Børn med handicap - borger.dk 

Hvordan kan Vordingborg Kommune hjælpe mig?

Hvis du har et barn med en funktionsnedsættelse eller sygdom, hvor du har brug for ekstra hjælp, skal du først og fremmest kontakte dit barns nærmeste kontaktperson, som vil kunne guide dig videre. Det kan være dit barns sundhedsplejerske, dagplejer, pædagog, lærer eller ledelsen i dit barns institution eller skole.

Du kan også altid ringe til den Åbne Telefonrådgivning på: 55 36 46 00

  • Mandag kl. 9.00 – 12.00
  • Torsdag kl. 14.00 – 17.00

Via den Åbne Telefonrådgivning vil du også kunne få svar på konkrete spørgsmål eller blive guidet videre i forhold til, hvordan du bedst hjælper dit barn og jeres familie.  

Når børn med sygdom eller handicap bliver voksne

At gå fra at være barn til voksen er en stor begivenhed i livet. Det gælder for alle unge - også for børn med handicap. Den unge er færdig med skolen, og hvad skal der så ske?

I pjecen "Ung med Handicap - når unge med handicap bliver voksne" kan du læse om, hvad der sker i forhold til kommunen, når et barn med handicap fylder 18 år, samt hvad der sker i årene før det 18. år. 

Link til pjecen: Ung med Handicap - når unge med handicap bliver voksne

 

 



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side