Naturprojekter

  • Her kan du læse om Natura 2000-projekter og andre støttede projekter.

Stort projekt for sjældne padder og krybdyr

  • Vi har fra 2013 til 2015 gennemført et stor projekt for sjældne padder og krybdyr
  • Projektet har haft fokus på at skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for de sjældne klokkefrøer, løvfrøer og markfirben.
  • Tilsammen fremmer projektet en sammenhængende korridor gennem det sydligste Sjælland, hvor de tidligere små, isolerede padde- og krybdyrbestande kan få kontakt med hinanden.
  • Projektet har bestået i nygravning af 25 yngledamme, etablering af 7,5 kilometer hegn for at sikre afgræsning omkring vandhullerne samt etablering af et stort antal solbeskinnede leve- og ynglesteder for markfirben.
  • En del af projektet er gennemført på bynære lokaliteter, hvor offentligheden har adgang og hvor publikum på nærmeste hold vil kunne følge den positive udvikling på naturen i projektområderne.
  • Der er på disse steder sikret gode adgangsforhold, ligesom der på skilte informeres om projektet. På skiltene er der QR-koder, så det er muligt på en smartphone at lytte til det kor af klokkefrøer og løvfrøer, som vi forventer på arealerne.
  • Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Vordingborg Kommune og en række private lodsejere,
  • Projektet er finansieret med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
  • Se film om projekter
  • Læs projektrapport
  • Se skiltetekst

Forundersøgelse af naturlig hydrologi ved Gl. Oremandsgaard og Kragevig Enghave

  • Vi har fra maj 2014 til maj 2015 gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at etablere naturlig hydrologi på 62 hektar ved Gl. Oremandsgaard og Kragevig Enghave.
  • Formålet med undersøgelsen er, at få undersøgt biologiske og tekniske forhold i projektområdet med henblik på at kunne vurdere om og hvorledes naturlig hydrologi, kan medvirke til at sikre naturtyperne i området.
  • Derudover er der lavet en ejendomsmæssig forundersøgelse, der orienterer lodsejerne om projektet og indhenter oplysninger om lodsejernes holdning til at realisere de foreslåede tiltag.
  • Lodsejerne vurdere nu forundersøgelsens resultater og indgår senere i dialog med kommunen om mulighederne for en realisering af projektresultaterne.
  • Projektet er finansieret af EU og af Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Genetablering af naturplejen på 2 arealer ved Kostræde Banker

  • Vi har fra juni 2014 til maj 2015, i samarbejde med lodsejerne, genoptaget naturplejen på 2 naturarealer ved Kostræde Banker.
    1. Kviemarken der er naturtyperne strandeng og rigkær. Efter flere års ophør kvægafgræsses arealet nu igen til glæde for flora og fauna. Den lokale grundejerforening, der også ejer arealet, har dannet et kogræsserlaug, der har ansvaret for afgræsningen.
    2. Kostræde Banke der er naturtypen overdrev. En lokal hesteejer har nu ansvaret for at arealer helårsgræsses. Afgræsningen vil især have en gavnlig effekt på de plante- og insektarter, der er knyttet til overdrevet.
  • Vi har finansieret at begge arealer er blevet ryddet helt eller delvist for træer og buske.
  • Udgiften til de 2 nyopsatte hegn, el- og vandforsyning samt fangfold er finansieret af EU og af Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. 

Økologisk Arealtilskud

  • Kommunen har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive sine landbrugsarealer økologisk.
  • Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet.
  • Tilskuddet har medført, at kommunen har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på landbrugsarealerne og sælge økologisk producerede fødevarer. 



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side