Råd

Beslut dig for hvornår du vil drikke

Undgå de ligegyldige genstande, hvor du ligeså godt kunne drikke noget andet. F.eks. øllen til frokost, den ekstra genstand på vej ud af døren og godnat-sjussen. Drik noget med lavere alkoholprocenter i, eller find en alkoholfri drik, som du kan lide og nyde, når du skal slappe af og hygge dig.

Beslut dig for ikke at drikke på bestemte tidspunkter, f.eks. ikke før kl. 18, ikke efter kl. 24, ikke mandag-torsdag eller på andre bestemte dage.

Skriv ned hvilke situationer, der giver dig lyst til alkohol og find på alternativer. F.eks. en alkoholfri drink, en gåtur, et varmt bad o.lign.

Drik langsommere og mindre mængder

Drik langsomt – vent på den afslappende effekt – de positive virkninger af alkohol kommer allerede ved en-to genstande. Når du kommer over et par genstande, begynder mange at opleve flere negative følelser.

Brug et mindre glas som du drikker alkohol af og sæt f.eks. flasken i køkkenet, så du skal rejse dig for at skænke et nyt glas op.

Sluk aldrig din tørst i alkohol og lad f.eks. hver andet glas være vand eller drik altid vand før du drikker alkohol.

Beslut dig for hvor mange genstande du vil drikke på hverdage og ved festlige lejligheder. Ved fest kan du lade hver anden genstand være alkohol-fri.

Drik højst 5 genstande når du ved festlige lejligheder eller i andre situationer indtager alkohol. Jo mere du drikker på én gang, jo mere skader du dit helbred.

Hold alkoholfri perioder

Du kan f.eks. holde en alkoholfri måned - hvis du vil justere dine alkoholvaner. Her vil du bryde dine vaner og mærke, hvordan det påvirker dit energiniveau og humør.

Fortæl dine nærmeste at du vil undlade at drikke alkohol og gør det tydeligt, hvordan de kan støtte dig bedst muligt. F.eks. kan I aftale, at de så vidt muligt undlader at drikke, når I er sammen, eller at de selv medbringer deres eget alkohol og tager det med hjem igen ved sociale lejligheder. Det kan også være en hjælp, at de respekterer dit valg og ikke forsøger at overtale dig til at tage en enkelt genstand.

Sørg altid for at have alkoholfri drikke i huset, så du har noget at byde på, når du har gæster og som du selv kan medbringe til sociale arrangementer, hvor du vil undgå alkohol. Find flere måder at sige nej tak på, så du ikke drikker, fordi det forventes.

Få hjælp og vejledning

Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side