Fakta

Fysisk hvile

Fysisk hvile er noget, de fleste normalt forbinder med hvile og restitution. Ved fysisk hvile er kroppen fuldt afslappet i en periode. Det kan f.eks. være ved hjælp af vejrtrækningsøvelser. Her indstiller man sig på, at der skal slappes af, tanker kobles fra og aktiviteter stoppes, så længe der hviles. Læs mere om vejrtrækning under ”Det fuldkomne åndedræt”.

Fysisk hvile er også, når man tager en behagelig lur – enten siddende eller liggende – i 15-30 minutter, f.eks. i stolen på terrassen, på sofaen eller i sengen.

Det er individuelt, hvor meget hvile du har brug for, men ved at være opmærksom på dine behov, har du mulighed for at styre din fysiske hvile, så du får en god balance mellem nattesøvnen og fysisk hvil i løbet af dagstimerne. Denne balance afhænger også af forholdet mellem dit aktivitetsniveau og trangen til at slappe af i løbet af dagen.

Mange taler om, at de er trætte og ikke kan sove om natten, og ofte kan en væsentlig årsag være, at der soves for meget i løbet af dagen. Hvis du har trang til at hvile for meget, kan det skyldes flere forskellige omstændigheder, så som inaktivitet, dårlig kost og underernæring, funktionssvækkelser, fysiske eller mentale sygdomme o.lign. Det anbefales dog, så snart der er overskud til det, at komme i gang med forskellige former for motion og aktiviteter, da det har positiv indvirkning på helbredet.

Social hvile

Når man er i godt selskab, har det en positiv indvirkning på kroppen. Du kan derfor godt hvile dig, selvom du er sammen med venner og familie. Du hviler nemlig, når du er i behageligt selskab, hvor du småsludrer om noget, du synes er rart - og ikke har fokus på dine bekymringer.

I en hverdag er det både vigtigt med sociale pauser og socialt nærvær. Sociale pauser er, når du evner at trække dig tilbage fra sociale sammenhænge, fordi du kan mærke, at du trænger til et hvil alene. Socialt nærvær er, når du oplever et positivt samvær med dine nærmeste, som giver dig en fornemmelse af indre ro. Hermed reducerer du samtidig din risiko for f.eks. hjertesygdom og andre sygdomme.

Undersøgelser viser også, at social hvile, hvor du slapper af med gode venner, kan have en direkte positiv indvirkning på dit stressniveau, hvilket er gavnligt, da stresstærsklen falder med alderen. Stress viser sig f.eks. ved irritabilitet, træthed, hovedpine, svimmelhed og søvnbesvær. Hvis det fortsætter i længere perioder, kan det udvikle sig til egentlig sygdom.

Udover at sørge for social hvile, som bl.a. hjælper på stressniveauet, kan både mental og spirituel hvile være yderst gavnlig. Læs mere i de enkelte afsnit.

Mental hvile

Mental hvile er, når du formår at holde din koncentration på én ting og bliver opslugt af noget simpelt, så de ”store ting” ikke længere bekymrer dig.

Det handler således om evnen til at fordybe dig i det, du laver, og give din fulde opmærksomhed på det, du lige nu og her beskæftiger dig med. Mental hvile kan eksempelvis forekomme, når du sidder med en god bog, læser avisen, ser en god film, lægger puslespil, vander haven o. lign.

Mental hvile handler således om at være bevidst nærværende. Mange mennesker forsøger at lave alt for mange ting på samme tid f.eks. spise foran fjernsynet, eller tale i telefon mens man løser kryds og tværs. Til forskel fra yngre mennesker, er man som ældre ofte meget bedre til at praktisere mental hvile og kontrollere sin koncentration.

Spirituel hvile

Spirituel hvile er tæt forbundet med meditation. Undersøgelser af hjernen har vist, at folk, som mediterer, fysisk kan udvide dele af hjernen, der har at gøre med koncentration, opmærksomhed og fokusering. Det betyder således, at man kan regenerere dele af kroppen. Meditation gavner din fysiske sundhed i en grad, så du forlænger din levetid. Det er præcis de kræfter, som munke og yogadyrkere har udnyttet i årtusinder.

Basalt set er meditation en systematisk måde at afspænde og berolige sindet på, lindre stress og uro og lade effekten forplante sig ud i kroppen. Alt sammen for at forbedre livskvaliteten. Langt de fleste er faktisk udmærket i stand til at opnå meditationslignende tilstande uden at være klar over det. Som f.eks. når du kigger ind i et bål, lytter til stille musik, ser ud over havet, betragter en solnedgang o.lign.

Flere læger begynder at anbefale meditation til at forebygge, lindre eller behandle f.eks. hjertesygdomme, kræft og psykiske lidelser som depression og angst. Både forhøjet blodtryk og dårlig insulinfunktion kan føre til åreforkalkning og blodpropper. Og meget tyder på, at meditation kan være en bremse, der stopper den farlige udvikling, da risikoen for åreforkalkning i halsarterien (og hermed også for blodprop i hjernen), falder hos mennesker, der dyrker meditation. Læs mere om meditation under ”Hvile og immunforsvar”.

Spirituel hvile kan også handle om at være troende. En undersøgelse har vist, at folk, som regelmæssigt deltager i religiøse sammenhænge, lever længere end folk, der ikke gør. F.eks. kan det at bede have den samme effekt på hjernen, som meditation har.

Træthedssymptomer og overskud

I perioder kan du godt overraskes over ikke at kunne overkomme det samme, som du kunne tidligere. Måske skal du have hjælp fra familie og venner til at være opmærksom på træthedssymptomer, eller måske er du allerede god til at bede om ro eller trække dig tilbage fra f.eks. sociale arrangementer, når du har behov for det.

Træthed kan også fremkomme på grund af sygdom. Du kan f.eks. være træt i forbindelse med en infektionssygdom, hvor træthed er et almindeligt symptom. Dine træthedssymptomer kan også variere alt efter, hvordan din sindstilstand har det, da der både er psykisk betinget træthed og fysisk træthed. Ved f.eks. depressive eller modløse perioder forstærkes trætheden. I perioder kan trætheden ligeledes forstærkes på grund af mangel på mad, væske eller søvn.

Hvis du har været meget aktiv og fået en del motion, kan du føle dig træt, i forbindelse med at aktiviteten er afsluttet og ligeledes om aftenen, når du skal sove. Her er det ofte en behagelig træthed med velvære i kroppen, fordi trætheden er forbundet med den fysiske aktivitet.

Udover at det har nogle helbredsmæssige fordele at være aktiv, kan du efter et godt hvil eller en god nats søvn ofte mærke, at du får mere overskud og energi til at udføre nogle ting, som du måske ikke har haft energi til tidligere.

Det fuldkomne åndedræt

Åndedrættet er en af de mest instinktive funktioner i kroppen. Vi tænker sjældent over, at vi trækker vejret – det sker af sig selv. Åndedrættet er derfor et af de tydeligste tegn på, hvordan vi har det. Er du nervøs eller bange, bliver åndedrættet kort og heftigt, eller du holder simpelthen vejret. Hvis du er afslappet og i balance, trækker du vejret dybere og roligere.

Det fuldkomne åndedræt er et åndedræt i tre faser. Man trækker først vejret helt ned under navlen, så maven udvider sig. Dernæst fylder man lungerne, så mellemgulvet udvider sig. Til sidst udfylder man brystkassen helt op til kravebenet. Disse faser kan udføres hver for sig, men for at åndedrættet er fuldkomment, skal man ånde alle tre faser blidt og roligt og uden at overdrive dem.

Det fuldkomne åndedræt anvendes bl.a. som afspændingsteknik, i lungeterapien og i mental træning.

Hvile og immunforsvar

Med alderen øges risikoen for at få en alvorlig infektion. Immunsystemet bliver svækket med alderen, ikke mindst den del af immunsystemet, der er nødvendig for at bekæmpe de bakterielle infektioner. Udover at infektionerne rammer hyppigere, rammer de også hårdere, fordi man simpelthen bliver mere syg.

I sygdomsperioder er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvordan du får gode hvil i løbet af dagen. Når du restituerer, sænker du pulsen, og blodtrykket falder. Hvis du samtidig er opmærksom på dit åndedræt, vil du hurtigt kunne mærke større velvære i kroppen.

Et effektivt middel til at styrke immunsystemets evne til at danne de antistoffer, som angriber bakterier og virus – er meditation. I en undersøgelse blev en gruppe personer vaccineret mod influenza. De forsøgsdeltagere, der mediterede, viste sig at være bedre beskyttet mod sygdommen, fordi deres immunsystem producerede flere antistoffer mod influenzavirus. Jo bedre de var til at meditere, jo flere antistoffer producerede de. Samtidig følte de sig bedre tilpas og var ikke så stressede. Også andre videnskabelige undersøgelser bekræfter, at meditation styrker immunforsvaret. Læs mere om meditation under ”Spirituel hvile”.

Kilder

Bog: The Power of Rest, by Dr. Matthew Edlund - www.therestdoctor.com 

Artikel: Meditation, Styrk dit helbred forlæng din levetid – www.iform.dk

Artikel: Ensomhed og angst gør ældre stressede – www.aeldresagen.dk



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side