Råd

Få råd og vejledning til at komme i gang med styrketræning

Hvis du ikke tidligere har prøvet at styrketræne, kan det meget stærkt anbefales at bede en kompetent instruktør eller fysioterapeut vejlede dig, både i forhold til øvelserne og motivation. Mange træningscentre har styrketræningshold specielt til seniorer, hvor det sociale element også vægtes højt.

Lav udstrækningsøvelser

Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge din krops bevægelighed.

Styrk din balanceevne og benmuskler

Udfør regelmæssige øvelser for at vedligeholde balanceevnen og styrke benenes muskler, f.eks. knæbøjninger og trappegang.

Vær ikke nervøs for at gå i gang

Har du ikke alvorlige lidelser eller skavanker, der skal tages hensyn til, så er der ikke nogen risiko involveret ved at dyrke hård styrketræning. Og bekymringerne bliver med garanti gjort til skamme, når du mærker, at din styrke vokser, og overskuddet stiger.

Styrketræning i forbindelse med lidelser og genoptræning

Det er generelt en god ide at få et grundigt læge-tjek, inden du går i gang med styrketræning, hvis du er 75 år og måske ikke har dyrket fysisk træning i mange år eller hvis du har en alvorlig lidelse f.eks. hjerte/kar-sygdom. Hvis du har været igennem en operation og har behov for genoptræning, kan du få hjælp og vejledning i kommunen.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side