Mange muligheder for fysisk træning

I det hele taget gælder det om at bevæge sig så meget som muligt. At tage trappen i stedet for elevatoren, at cykle eller gå i stedet for at tage bilen og at vænne sig til en fast daglig rutine med f.eks. lidt morgengymnastik og daglige gåture.

Af alternative muligheder for ældre er der i dag f.eks. private og offentlige motionscentre, hvor der kan udarbejdes træningsprogrammer specielt tilpasset ældre. I Vordingborg Kommune er der gratis tilbud om træning i motionscentre, hvis du er tilknyttet en patientskole, eller hvis du selv transporterer dig til aktivitetscentrenes træning og motionsaktiviteter.

En del gymnastikforeninger, svømmehaller og aftenskoler har desuden specielle ældrehold, hvor motionen og træningen kan holdes ved lige. Endelig er en del idrætsforeninger blevet opmærksomme på behovet for træning blandt ældre, og de har i dag oprettet særlige ældreafdelinger, hvor du som ældre oftest i dagtimerne tilbydes træning og motion - undertiden til reducerede kontingenter.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side