Sagsbehandling

Din ansøgning bliver behandlet af en visitator (sagsbehandler) i Afdeling for Pleje og Omsorg.

 

Besøg af visitator

  • Vi kontakter dig for at aftale et visitationsbesøg i dit hjem. Du kan invitere pårørende eller en bisidder til at deltage ved besøget.

 

Sagsbehandlingstid

  • Hvor hurtigt du bliver kontaktet afhænger af, om du søger om hjælp til personlig pleje eller til praktiske opgaver i hjemmet (praktisk hjælp) - og om det er et pludseligt opstået behov.
  • Hvis dit behov for hjælp er akut, f.eks. efter en indlæggelse, sætter vi hjælpen i gang med det samme.
  • Hvis du søger hjælp til personlig pleje, kontakter vi dig inden for fire uger for at aftale et visitationsbesøg i dit hjem.
  • Hvis du søger hjælp til praktiske opgaver, bliver du kontaktet inden for otte uger.

 

Vurdering

  • Visitatoren vurderer dit funktionsniveau og din samlede situation. Hvis der er behov for det, kan visitatoren indhente oplysninger fra relevant plejepersonale i hjemmepleje, sygepleje, dagcenter eller sundhedscenter.
  • Der kan være brug for, at du giver dit samtykke til, at vi kan indhente flere oplysninger fra læge, speciallæge, sygehus eller anden samarbejdspartner.

 

Afgørelse

  • Senest to uger efter besøget får du en skriftlig afgørelse. Hvis vi har brug for at indhente flere oplysninger, kan der gå længere tid.