Borgerlig vielse

  • Borgerlige vielser foretages af borgmesteren eller en person, som borgmesteren har bemyndiget hertil blandt sit personale eller blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer.
  • Vielsen foregår på det sted, som Kommunalbestyrelsen har anvist, men borgmesteren kan tillade, at vielsen foregår fx i eget hjem, i en skov eller park. Stedet skal dog være inden for kommunegrænsen.
  • Vielsen på Rådhuset foretages på hverdage mandag til fredag i åbningstiden samt lørdag efter aftale.
  • De fleste borgerlige vielser foretages på Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg eller Storegade 56, 4780 Stege.

Vidner til borgerlig vielse

  • En vielse skal overværes af mindst to vidner.
  • Hvis I ikke selv ønsker at medbringe vidner, udpeges der to vidner blandt kommunens medarbejdere ved vielser på hverdage, men kun efter særlig aftale om lørdagen. 
  • Ved vielse på Rådhuset skal I af hensyn til arrangementet meddele, hvor mange personer der vil være til stede ved vielsen.
  • Vielsesattesten udleveres straks efter vielsen.

Gebyr hvis I begge bor i udlandet

Hvis I begge bor i udlandet, skal der betales et gebyr på 850 kr. for prøvelsen af ægteskabsvilkårene.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side