Hygiejne og legetøj

Legetøj, computere og tablets er en god anledning til leg, læring og masser af skønne timer i selskab med andre. Men de kan desværre også være det rene inferno af bakterier og anledning til sygedage for alle

Podninger for bakterier har vist, at der kan være flere colibakterier på et tastatur end på et toiletbræt.

Rengør legetøj, tablets og tastaturer hyppigt! Så mindskes risikoen for at overføre smitte fra et barn til et andet igennem legetøj, og børnene kan være legende børn - også dagen efter.

Vask legetøjet:

Én gang om måneden, og hyppigere når det er synligt snavset

Meget legetøj, fx legoklodser kan vaskes i vaskemaskinen, i vaskepose, ved 40 grader

Udklædningstøj, inkl. hatte og parykker, vaskes mindst én gang om måneden ved 60 grader

Rengør tablets, tastaturer og spillekonsoller med:

  • En blød klud som er hårdt opvredet i vand, tilsat lidt rengøringsmiddel/opvaskemiddel
  • Tør efter med en tør, blød klud
  • Specielfremstillede rengøringsservietter