Stofrådgivning

Har du - eller en pårørende - problemer med stoffer?

Stofrådgivningen tilbyder rådgivning og behandling for dig over 25 år, som ønsker støtte til reduktion eller ophør af et stofmisbrug.

  • Hos os kan du få gratis og anonym stofmisbrugsrådgivning og behandling.
  • Du behøver ingen henvisning.
  • Vi iværksætter rådgivning og behandling senest 14 dage, efter du har kontaktet os.
  • Sammen finder vi ud af, hvad dit forløb skal indeholde, og hvor ofte du skal komme.
  • Som pårørende er du også velkommen til at kontakte os og få rådgivning.

Kontakt os gratis og anonymt på telefon 55 36 40 00 på hverdage kl. 9 - 12 eller på cfr@vordingborg.dk.

Anonym stofrådgivning

Har du - eller en pårørende - problemer med stoffer?

Center for Rusmidler tilbyder anonym rådgivning og behandling for dig over 25 år, som ønsker støtte til reduktion eller ophør af et stofmisbrug.

•Du behøver ingen henvisning.
•Vi iværksætter rådgivning og behandling senest 14 dage, efter du har kontaktet os.
•Sammen finder vi ud af, hvad dit forløb skal indeholde, og hvor ofte du skal komme.
•Som pårørende er du også velkommen til at kontakte os og få rådgivning.

For anonym rådgivning og behandling har du mulighed for at kontakte os dagligt,

  • mandag til fredag kl. 9 - 12 på tlf. 5136 4569 eller 5180 8644
  • Du er også velkommen til at skrive til os på anonymstofbehandling@vordingborg.dk

 

Her finder du os

Du finder Stofrådgivningen her:

Vordingborg Sundhedscenter
Sankelmarksvej 10A
4760 Vordingborg

Tlf. 55 36 40 00, hverdage kl. 9 - 12
E-mail: cfr@Vordingborg.dk

 

Stofrådgivningen er en del af Center for Rusmidler.

Er du pårørende?

Er du barn, kæreste, ægtefælle, forælder, ven eller anden pårørende til én, der har et stofmisbrugsproblem, har du mulighed for at få gratis og anonym rådgivning på Center for Rusmidler. Årsagerne til at søge hjælp kan være mange. Vi ved, at det påvirker både familie og det øvrige netværk, når en person har et stofmisbrug.

Du har også som pårørende mulighed for at deltage i behandlingsforløbet, hvis personen med stofmisbruget ønsker det.

Er du barn eller ung?
Bor du i en familie med stofmisbrugsproblemer, har vi særligt fokus på dig, da vi ved, at det er en svær situation. Du (og eventuelt dine søskende) vil altid blive tilbudt samtaler.
Samtalerne kan foregå alene med en voksen, der er vant til at tale med børn og unge som dig. Samtalerne kan også være sammen med din familie, og det er du med til at bestemme.

Hvis du har brug for at snakke med en voksen om dine problemer eller kunne tænke dig at mødes med andre på din alder med samme problemer, kan du ringe til os.

Kontakt os gratis og anonymt på tlf. 55 36 40 00 eller på cfr@vordingborg.dk.

Kontakt og åbningstider i stofrådgivningen

Åbningstider

Stofrådgivningen har følgende åbningstider for samtaler og personlig fremmøde

Mandag kl. 9 - 15

Tirsdag kl. 9 - 15

Onsdag efter aftale

Torsdag kl. 9 - 17

Fredag kl. 9 - 12

*centeret er lukket hver dag mellem kl. 12 - 13

Medicinudlevering

Der udleveres lægeordineret medicin

Mandag og tirsdag kl. 9 -10.30 og kl. 11.30 - 12.00

Onsdag lukket

Torsdag og fredag kl. 9 - 10.30 og kl. 11.30 - 12.00

Mød stofrådgiverne

I stofrådgivningen er der tre rådgivere parat til at hjælpe dig igennem et behandlingsforløb.

Stofrådgivningen består af

  • Linda Christiansen, stofrådgiver
  • John Brinck, stofrådgiver,
  • Conny Karklinat, stofrådgiver

Kontakt os gratis og anonymt på telefon 55 36 40 00 på hverdage kl. 9 - 12 eller på cfr@vordingborg.dk.

For fagpersoner

Center for Rusmidler tilbyder individuel behandling med mulighed for, at familie og partner kan deltage i hele forløbet eller i dele af forløbet

  • Vi tilbyder rådgivning og støttesamtaler med udgangspunkt i, hvordan borgeren tror på en bedring.
  • Vi rådgiver og behandler i hele misbrugsspektret, dvs. hash, heroin, alkohol, smertestillende piller, amfetamin, kokain, ecstasy, hallucinogener, metadon, benzodiazepiner m.m.
  • Supplerende medicinsk tilbud kan tilbydes efter behov via en lægekonsulentsamtale.
  • Substitutionsmedicin som Suboxone, metadon, antabus og afrusningsmedicin er gratis.
  • Vi kan kortvarigt tilbyde døgntilbud undervejs i et længerevarende forløb, når ambulante behandlinger har været afprøvet i tilstrækkelig grad.
  • Vi arbejder med øreakupunktur og mindfulness, dette tilbud gives mod angst og uro og for at genskabe fokus og mental styrke.
  • Hepatitisprogram hvor vi tilbyder rådgivning, vaccine og henvisning til behandling på sygehuse jf. Sundhedsstyrelsens nationale handleplan.
  • Pårørende får telefonrådgivning og enkelte individuelle samtaler. Ligeledes inddrager vi pårørende i behandlingen efter borgerens ønske. Vi opfordrer også til at gøre brug af støttegrupper.

Læs mere om tilbuddet her

Kontakt os for yderligere information på hverdage kl. 9 - 12 eller via e-mail på cfr@vordingborg.dk

Ambulant stofrådgivning og behandling

Stofrådgivningen er for borgere over 25 år, der ønsker støtte til ophør eller reduktion af et misbrug. Der planlægges i samarbejde med borgeren og koordineres f.eks. med egen læge, social-psykiatri, sygehuse, kriminalforsorgen, behandlingspykiatri, jobvejleder m.fl.

Kontakt os for yderligere information på telefon 55364000 mandag til fredag kl. 9.00 - 12.00 eller se mere på tilbudsportalen.dk 

Huset Ørslev

Stof- og alkoholfrit efterbehandlings- og udslusningstilbud til tidligere misbrugere fra hele landet

 

Formål:
Vi er et veletableret hus i Ørslev på Sydsjælland, der har til formål at hjælpe tidligere stof- og alkoholmisbrugere godt på vej i deres videre liv væk fra misbruget. Dette sker i trygge rammer - i et stof- og alkoholfrit bofællesskab, hvor der i alt kan bo 6 beboere. Huset i Ørslev har et godt og tæt samarbejde med det stoffri værested Åndehullet og Jobcentret.

I huset har vi gode resultater med at  i fastholde brugerne i stoffrihed og ædruelighed såvel som i forhold til resocialisering og rehabilitering.

Målgruppe:
Huset i Ørslev er et tilbud til stof- og alkoholmisbrugere, der har været stoffri/ædru i minimum 14 dage. Det kan være borgere, der har behov for et efterbehandlingstilbud/udslusningstilbud efter døgnbehandling ligesom Huset i Ørslev er et tilbud til borgere, der er blevet stoffri/ædru i ambulant behandling.
Opholdet har typisk en varighed mellem 3-6 måneder og bliver tilrettelangt med den enkelte borger.

Huset er også et tilbud til borgere, der ikke ønsker at tage fast ophold i huset, men derimod ønsker en ambulant tilknytning.

Borgere skal visiteres til ophold i Huset i Ørslev både til ambulant behandling og til døgnbehandling.

Tilbuddet
Huset i Ørslev har et dagsprogram for de borgere, der bor i huset, hvor du som beboer i huset er deltagende i de fastlagte grupper - såvel som man tilbydes individuel terapi.
Som ambulant-tilknyttet borger, kan man dels være tilknyttet en gruppe og dels blive tilbudt individuel terapi.

Efter endt ophold/forløb i huset er det en mulighed fortsat at have en tilknytning til os i ambulant regi.

Kvalitetsstandard - stofbehandling

Her kan du læse mere om Vordingborg Kommunes kvalitetsstandard for stofbehandling

Sterilt injektionsudstyr

I Center for Rusmidler er der mulighed for at hente sterilt injektionsudstyr i vores daglige åbningstid,

  • Mandage og tirsdage kl. 9.00 - 10.30 og kl. 11.30 - 12.00
  • Onsdage lukket
  • Torsdage og fredage kl. 9.00 - 10.30 og 10.30 - 12.00

Der er også mulighed for at hente sterilt injektionsudstyr på følgende tre apoteker i Vordingborg Kommune

  • Vordingborg Apotek Algade 82, 4760 Vordingborg
  • Præstø Apotek Svend Gønges Torv 12, 4720 Præstø
  • Stege Apotek Storegade 6, 4780 Stege


Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side