Mere om vores tilbud

  • Hvis du har brug for at få hjælp til at få dit forbrug under kontrol - eller helt stoppe - planlægger vi sammen med dig et samtaleforløb, hvor du får støtte til at nå de mål, du har sat dig. Og på en måde, som passer til dig.
  • Vi har naturligvis tavshedspligt og samarbejder med dem, du giver samtykke til. De første 3 samtaler, kan du være anonym. Rådgivning og behandling er altid gratis!
  •  Samtalerne vil oftest foregå i vores lokaler på Vordingborg Sundhedscenter. Vi kan også mødes med dig på dit uddannelsessted eller hjemme hos dig selv. Du er velkommen til at have en ven med til samtalerne.
  • Vi mødes ca. én gang om ugen i begyndelsen. Efterhånden som du kommer nærmere dine mål, kan der aftales længere tid mellem samtalerne.
  • Hvis du ønsker stoffrihed - og du igennem længere tids samtaleforløb ikke har gjort fremskridt - kan der i nogle tilfælde tilbydes intensive behandlingsforløb i en kort periode, hvor du bliver tilbudt døgnophold. Et døgntilbud efterfølges af et behandlingstilbud i Huset i Ørslev.

Kontakt os gratis og anonymt på hverdage kl. 9 - 12 på tlf. 5536 4000 eller send en e-mail på cfr@vordingborg.dk



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side