Hvad skal der ske i Rådhusparken?

Vi har spurgt en gruppe på 50 unge mennesker i en ungeanalyse, hvordan de mener, at affaldshåndteringen i Rådhusparken kan optimeres. De har været meget kreative og villige til at dele ud af gode ideer til hvordan indretningen af parken kan forbedres, så det bliver lettere at holde parken ren. De unge fra 10. klassecentret har været igennem et undervisningsforløb og brugt Rådhusparken som case. Parken har historisk været mødested for de unge i byen. Eleverne har udarbejdet forslag til ny indretning af en Ungepark. Den ’nye’ park blev indviet i juni 2017.