Kørselsgodtgørelse til læge og speciallæge

Hvis du ikke kan blive godkendt til gratis kørsel, har du mulighed for at få kørselsgodtgørelse.

  • Hvis du er pensionist, kan du kun få kørselsgodtgørelse, hvis du er i sikringsgruppe 1. Der udbetales kun godtgørelse, hvis udgiften overstiger 25 kr. i alt tur/retur
  • Hvis du ikke er pensionist har mulighed for at få kørselsgodtgørelse for kørsel til speciallæge, hvis afstanden mellem din bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km. Der udbetales kun godtgørelse, hvis udgiften overstiger 60 kr. i alt tur/retur.
  • Du skal være opmærksom på, at der normalt kun udbetales godtgørelse svarende til udgiften til nærmeste speciallæge. Lang ventetid hos nærmeste speciallæge giver ikke ret til godtgørelse til en anden speciallæge. Kun hvis dit besøg hos lægen er akut, kan vi godtgøre kørsel til en anden speciallæge end nærmeste.
  • Hvis du mener, at du kan få kørselsgodtgørelse, skal du indsende dokumentation for dit besøg hos lægen eller speciallægen til kommunens kørselskontor på mail korsel@vordingborg.dk eller med post til Trafik, Park og Havne, Kørselskontoret, Mønsvej 130,4760 Vordingborg
  • Vi udbetaler de faktiske udgifter for rejsen med offentlige transport midler til nærmeste speciallæge, såfremt du sender os en kopi af dine billetter. Hvis du ikke sender os en kopi af dine billetter, udbetaler vi et beløb, som vi beregner på Rejseplanen ved brug af rejsekort (billigste offentlige transportmiddel). Vi refunderer også udgiften til et rejsekort (50 kr.), hvis du indsender kvitteringen. Hvis du får udbetalt 50 kr. til et rejsekort, vil vi fremover refundere al kørsel til læge og speciallæge efter rejsekort-prisen.