Private fællesveje

  • En privat fællesvej er en vej, som ikke er offentlig, og som er færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er også en betingelse, at ejendommene ikke har samme ejer. 
  • Offentlige veje er veje, som er tilgængelige for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune.

Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej i byområde?

  • Ejerne af de tilgrænsende ejendomme, uanset om de har vejret til vejen.
  • Som hovedregel betyder det, at grundejerne vedligeholder vejen ud for egen ejendom.

Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej på landet?

  • De grundejere, der har ret til at benytte vejen, skal vedligeholde vejen i forhold til deres brug af den.
  • Er grundejerne ikke enige, om hvordan vejen skal vedligeholdes, kan kommunen afholde vejsyn og afsige kendelse om vedligeholdelsen.

Hvem skal renholde en privat fællesvej?

  • De samme, som er forpligtet til at vedligeholde vejen, skal også fjerne ukrudt og affald m.v., samt renholde grøfter, nedløbsriste og rørgennemløb.


Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side