Accept af cookies fra vordingborg.dk

Vordingborg.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra vordingborg.dk igen.
Accepter cookies                       Læs mere om cookies på vordingborg.dk
  • Cookies   
  • Print Print   
  • Læs højt Læs højt   
  • Indeks (A-Å)   
  • Sitemap Sitemap
Til Forsiden Forside > Erhverv > Miljø og affald > Råstofindvinding
råstofgrav

Råstofindvinding

Erhvervsmæssig indvinding

"Erhvervsmæssig indvinding" kræver en tilladelse til råstofindvinding. Ansøgningen om tilladelse skal sendes til kommunen på et særligt skema som er udarbejdet af Naturstyrelsen. Du kan læse mere om reglerne for erhvervsmæssig indvinding samt hente ansøgningsskemaet på Naturstyrelsens hjemmeside.

 

Ikke-erhvervsmæssig indvinding

"Ikke-erhvervsmæssig indvinding" er indvinding til ejerens brug på egen ejendom, fx til vedligeholdelse af interne mark- og skovveje m.v. De indvundne råstoffer må ikke sælges til videre forarbejdning eller til brug i andre bygge- og anlægsarbejder. Ikke-erhvervsmæssig indvinding kræver ikke en tilladelse til råstofindvinding, men hvis mængden overskrider 200 m3 råstoffer om året, er der i visse tilfælde en anmeldelsespligt. Du kan læse mere om reglerne for "Ikke-erhvervsmæssig indvinding af råstoffer" og hente anmeldelsesskemaet på Naturstyrelsens hjemmeside.

 

VVM-redegørelse før tilladelse

For nye råstofindvindinger, og ved ændringer i gamle råstofindvindinger skal der muligvis foretages en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Der skal altid laves en VVM-redegørelse hvis:

  • Indvindingsperioden er samlet set mere end 10 år – med undtagelse af indvinding af almindelige sand-, sten- og grusforekomster, indenfor de områder der er udpeget som graveområder i den Regionale råstofplan.
  • Indvindingsarealet er over 25 hektar.
  • Indvindingen vurderes at være til skade for miljøet.

Det er Vordingborg Kommune der tager stilling til om der skal laves en VVM-redegørelse for en ansøgt indvinding. Det sker ved en såkaldt VVM-screening af hver enkelt ansøgning. Afklaringen skal ske med baggrund i i den ansøgt indvindings karakteristika, mulige miljøpåvirkninger samt omgivelsernes sårbarhed.

VVM-redegørelsen skal laves af indvinderen efter vejledning fra Vordingborg Kommune. Kontakt os for at høre nærmere om VVM-redegørelser.

Du kan finde vejledning og diverse bilag om VVM på Naturstyrelsens hjemmeside.

 

Prøvegravninger

Større prøvegravninger i forbindelse med større ansøgninger om råstofindvinding skal normalt anmeldes. Skemaet kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside.


Sidst redigeret 20-02-2012 Forslag til forbedring af siden
Kontakt
Vordingborg Kommune
Carsten Horup
Østergårdsstræde 1A
Postboks 200
4772 Langebæk
Tlf. 55 36 24 91
caho@vordingborg.dk

Flere kontaktoplysninger