Accept af cookies fra vordingborg.dk

Vordingborg.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra vordingborg.dk igen.
Accepter cookies                       Læs mere om cookies på vordingborg.dk
  • Cookies   
  • Print Print   
  • Læs højt Læs højt   
  • Indeks (A-Å)   
  • Sitemap Sitemap
Til Forsiden Forside > Erhverv > Landbrug > Landbrugstilsyn

 Køer på mark 1

Landbrugstilsyn

Vordingborg Kommune fører miljøtilsyn med 800 landbrug.
Landbrug med dyrehold udgør ca. 45 % af landbrugsejendommene. Af disse har ca. 200 erhvervsmæssigt dyrehold.

Jf. forhandlingerne mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening er aftalen om tilsynsfrekvenser på erhvervsmæssige dyrehold følgende:

  • Husdyrbrug og pelsdyrbrug over 75 dyreenheder skal have tilsyn mindst hvert 3. år.
  • Husdyrbrug med mellem 3 og 75 dyreenheder skal have tilsyn mindst hvert 6. år.
  • Pelsdyrbrug over 3 og under 75 dyreenheder skal have tilsyn mindst hvert 4. år
  • Landbrug med arealer godkendt til udspredning af husdyrgødning (§ 16) skal have tilsyn mindst hvert 6. år.

Herudover skal der jf. aftalen i 2007, 2008 og 2009 føres uanmeldte tilsyn rettet mod kontrol af flydelag i gyllebeholdere på svine- og pelsdyrfarme. Kommunernes Landsforening vil foretage en nærmere fordeling af tilsynene i kommunerne.

De rutinemæssige tilsyn er baseret på ”differentieret miljøtilsyn”, som skal afspejles i brugerbetalingen ved, at de landbrug, som selv yder en miljømæssig indsats, skal belønnes i form af mindre kontrol og dermed lavere brugerbetaling.

Kommunen skal inddele landbrugene i følgende 3 niveauer:

Niveau 1-virksomhed: Hvis landbrugets miljømæssige forhold er upåklagelige, og landbruget har bragt sig på forkant i miljøarbejdet.

Niveau 2-virksomhed: Hvis landbruget er lovlydigt, men ikke har gennemført en særlig indsats inden for miljøområdet.

Niveau 3-virksomhed: Hvis landbrugets miljøforhold er kritisable, og landbruget har problemer med at overholde lovgivningen.

I folderne nedenfor kan du læse mere om tilsyn og gyllehåndtering.

  • Værd at vide om håndtering af gylle, flydelag, logbog og beholderkontrol
  • Værd at vide om transport og udbringning af gylle
  • Værd at vide om det kommunale landbrugstilsyn

  • Sidst redigeret 27-02-2009 Forslag til forbedring af siden
    Kontakt
    Vordingborg Kommune
    Line Brandt Dissing
    Østergårdstræde 1A
    4772 Langebæk
    Tlf. 55 36 24 77
    ldis@vordingborg.dk

    Flere kontaktoplysninger