Private fællesveje

Ved private fællesveje forstås de veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige,  tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje.

Administrationsgrundlaget for private fællesvej er Lovbekendtgørelse 2008-05-22 nr. 433 om private fællesveje, populært kaldet "Privatvejsloven"

Hvis du har problemer eller spørgsmål som går ud over, hvad der kan læses her på siden så kontakt en af os som er nævnt ude til højre.

Private fællesveje – spørgsmål og svar

Her er samlet en række ofte forekommende spørgsmål og svar vedr. private fællesveje.

Har du behov for mere uddybende svar eller andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af os som står ude til højre.

Indledningsvis nogle definitioner:

Hvad er en offentlig vej?

En vej, der er tilgængelig for almindelig færdsel og som administreres af stat eller kommune.

Hvad er en privat fællesvej?

En vej, der er færdselsareal for anden ejendom, end den ejendom, som vejen er beliggende på (når ejendommene ikke har samme ejer).

Forhold vedrørende disse veje reguleres efter ”lov om private fællesveje”.

Der kan være andre former for private veje, som ikke er omfattet af loven.

Hvad er veje i byområde?

Veje i byer og i områder, der efter kommunalbestyrelsens beslutning er tildelt ”bystatus”: dvs. sommerhusområder og landsbyer, jf. kommuneplanen.

Hvad er veje på landet?

Veje i områder, der ikke er omfattet af definitionen på byområde.

Hvem bestemmer om en vej er privat eller offentlig?

Kommunalbestyrelsen beslutter om en privat vej skal optages som kommunevej eller om en kommunevej skal ændres til privat vej.

En privat vej kan evt. samtidig fungere som offentlig sti.

Hvad er min ret og pligt som ”vejejer”?

Private veje er normalt en del af en privat ejendom.

Har man et vejareal over sin ejendom, har man normalt ret til at færdes på arealet også selv om vejen ikke er adgangsvej for ejendommen.

Ejerforholdet er uden betydning for vedligeholdelsespligten.

Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej i byområde?

Ejerne af de tilgrænsende ejendomme, uanset om de har vejret til vejen.

Normalt vedligeholder grundejerne vejen ud for egen ejendom.

I nogle tilfælde kan der foreligge en kendelse, der nærmere beskriver hvordan og hvornår vejen vedligeholdes.

Endelig kan vejen vedligeholdes efter frivillig overenskomst f.eks. af en grundejerforening.

Kommunen bestemmer i hvilket omfang og på hvilken måde vejen skal vedligeholdes.

Efter loven skal vejen holdes i god og forsvarlig stand, under hensyn til færdselens art og størrelse.

Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej på landet?

De grundejere, der har ret til at benytte vejen, vedligeholder vejen i forhold til deres brug af denne.

Er der ikke enighed om hvordan og hvorledes vejen skal vedligeholdes, kan

kommunen afholde vejsyn og afsige kendelse om vedligeholdelsen.

Hvem skal rydde sne på en privat fællesvej?

De samme, som er forpligtet til at vedligeholde vejen, skal også rydde sne og træffe foranstaltninger mod glat føre. Undtaget for pligt til snerydning er veje i sommerhusområder, hvis ikke kommunalvestyrelsen har bestemt noget andet.

Hvem skal renholde en privat fællesvej?

De samme, som er forpligtet til at vedligeholde vejen, skal også fjerne ukrudt og

affald m.v., samt renholde grøfter, nedløbsriste og rørgennemløb.

Må man etablere en ny udkørsel til sin ejendom?

En ændring af udkørselsforholdene skal godkendes af kommunen. Der må normalt

kun etableres 1 udkørsel pr. ejendom.

Hvor sættes hegn eller plantes hæk ved skel til vej?

Hegn skal sættes helt på egen grund, og hæk skal plantes i en afstand, så den til enhver tid kan holdes indenfor skellinien (Hegnslovens § 11).

NB: På hjørnegrunde kan der være tinglyst servitut om oversigtsareal, hvor evt. beplantning skal holdes nedklippet (normalt i en højde af 0,8 – 1,0 m).

Hvem opsætter vejnavneskilte?

Grundejerne opsætter nye skilte og udskifter defekte skilte efter gældende regler i samråd med kommunen.

Hvem (udover beboerne) må færdes på en privat fællesvej?

På veje i det åbne land, må man færdes til fods eller på cykel

(Naturbeskyttelseslovens § 26). Ejeren kan dog i visse tilfælde ved skiltning helt

eller delvis forbyde færdsel.

På veje i byområder må man almindeligvis færdes, når færdselen er af samme karakter som beboernes egen færdsel.

Uenighed om færdselsret ad en vej afgøres af domstolene!

Hvem skal vedligeholde beplantning langs vej?

Det skal den enkelte grundejer som har skel ud mod vejen, mål som på tegningen.

Må man spærre en vej?

Private fællesveje og stier må ikke afspærres uden kommunens og politiets godkendelse.

Bl.a. hensyn til brandvæsen og renovationskøretøjer gives tilladelse kun i særlige tilfælde.

Må der lægges trafikhindringer på rabatter?

Rabatter er en del af vejarealet. På rabatarealer må derfor ikke anbringes sten eller andre genstande, som evt. kan skade trafikanter eller hindre trafik.

Rabatter skal friholdes for træer og anden beplantning.

Rabatter vedligeholdes i nødvendigt omfang af hensyn til færdslen (se: vedligeholdelse af veje).

Må man opsætte færdselsskilte på private fællesveje?

I byområde skal opsætning af færdselstavler på private fællesveje godkendes af kommunen og politiet.

På landet skal færdselstavler godkendes af politiet.

(Færdselslovens § 97).