Værdier, visioner og mål
Værdigrundlag
I Vordingborg Kommune lægges der vægt på, at borgere med behov for hjælp:
Får en værdig og omsorgsfuld helhedspleje.
Mødes med respekt og tillid.
Respekteres som selvstændige mennesker med forskellige behov.
Visioner og mål for ældrepolitik i Vordingborg Kommune
Overordnet vision:
- Ældre skal opleve en værdig alderdom, hvor livskvalitet, trivsel og tryghed prioriteres højt.
- De kommunale servicetilbud skal respekteres, understøtte og udvikle ældres muligheder og valg.
- Der skal skabes grundlag for at ældre kan klare sig selv længst muligt .
- Ved reducering i ældres fysiske, psykiske og sociale færdigheder skal der ydes kompenserende hjælp og støtte.
- Der skal være et tilstrækkeligt og varieret udbud af egnede boliger til plejekrævende ældre.
Overordnet målsætning:
Med afsæt i den enkeltes situation og individuelle livsværdier skal der ydes en sammenhængende helhedsorienterende indsats.
Med afsæt i det politiske afsatte serviceniveau skal der ydes en hjælp og støtte af høj kvalitet.
Med udgangspunkt i sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger skal ældre støttes i at mestre deres daglige liv.
Ældre- og handicapområdet vil i nært samarbejde med borgeren, dennes familie og øvrige sociale netværk tilbyde:
- At hjælpen ydes ud fra princippet om hjælp til selvhjælp med et formål at bevare eller genvinde færdigheder, så vidt det er muligt og er brugerens eget ønske, således at den enkeltes tilværelse ikke adskiller sig fra den tilværelse, der er andre borgere til del.
- At hjælpen ydes ud fra en opfattelse af det enkelte menneske som en helhed med sociale, biologiske, psykologiske, åndelige og kulturelle behov.
- At hjælpen ydes under hensyntagen til udvikling af et sundt arbejdsmiljø.