Accept af cookies fra vordingborg.dk

Vordingborg.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra vordingborg.dk igen.
Accepter cookies                       Læs mere om cookies på vordingborg.dk
  • Cookies   
  • Print Print   
  • Læs højt Læs højt   
  • Indeks (A-Å)   
  • Sitemap Sitemap
Til Forsiden Forside > Borgere > Handicap og psykiatri > Handicaphjælp i hverdagen > Pasning af alvorligt syge

Pasning af alvorligt syge

Formålet er at give personer ret til at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet.
Der kan udover almindelig pasning være tale om at varetage særlige omsorgsopgaver, fx deltagelse ved behandlinger på sygehus, praktiske og sociale støttefunktioner m.v..
Loven skal sikre, at personer, der passer nærtstående, samtidig bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvem er omfattet?

Det er en betingelse, at:

• alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejeforholdet svarer til fuldtidsarbejde

• der er enighed mellem parterne om etableringen af pasningsforholdet og

• at kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående

Hvilke forudsætninger skal man have?

For at søge skal du være nærtstående og være tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende eller arbejdsledig.

Nærtstående kan være ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med en så nær tilknytning, at det findes nærliggende at pasningen varetages af denne person.

Arbejdsledige kan være personer, der modtager kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller er hjemmegående uden at modtage offentlige ydelser. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være tilmeldt Jobcentret.

Hvad er vores arbejdsgang i forbindelse med behandlingen?

Når vi har modtaget ansøgningen, vil den blive handlet hurtigst muligt, og senest indenfor 8 dage vil du modtage en afgørelse.

Hvilket lovgrundlag findes?

Servicelovens § 118.
Lov om orlov til lønmodtagere der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom § 1.

Hvor og hvornår kan du henvende dig?

Vordingborg Kommune, visitationsafdelingen. Se kontaktinfo i højre side.


Sidst redigeret 27-05-2013 Forslag til forbedring af siden
Kontakt
Vordingborg Kommune
Visitationsenheden
Tlf. 55 36 29 10
Sikkerpost@vordingborg.dk

Flere kontaktoplysninger