Spring til indhold

Erhvervsparkering

  • Hvis du er erhvervsdrivende med forretning i Vordingborg by, Præstø eller Stege, kan du søge om at få en parkeringslicens.
  • Med licensen kan du parkere uden tidsbegrænsning i parkeringszoner med tidsbegrænset parkering på mindst to timer.
  • Licensen gælder for den eller de byer i kommunen, hvor du har forretning.
  • Hvis du vil søge om at få en parkeringslicens, skal du kontakte Teknik & Miljø-

Hvem kan få en erhvervsparkeringslicens?

  • Du kan få en erhvervsparkeringslicens, hvis du er erhvervsdrivende og har forretningssted i enten Vordingborg by, Præstø eller Stege. 
  • Du kan få licens til biler med totalvægt på max 3.500 kg. Du kan højst få licens til to biler, og din virksomhed skal være registreret som ejer af begge biler.

Hvor kan jeg holde parkeret med en erhvervsparkeringslicens?

  • Parkeringslicensen gælder for den eller de købstæder i kommunen, hvor du har forretningssted.
  • Det betyder eksempelvis, at hvis du har en licens til at parkere i Vordingborg, så gælder den ikke i Præstø og Stege.
  • Licensen fritager dig for at overholde tidsgrænsen for parkering på de offentlige parkeringspladser, som har mindst 2-timers parkering. Det betyder, at din bil kan holde parkeret på disse parkeringspladser hele dagen.
  • En erhvervsparkeringslicens giver dig ret til at parkere på ledige pladser på de parkeringspladser, som er omfattet af din licens. Men det giver dig ikke en garanti for, at der er en ledig plads.
  • Du skal stadig overholde færdselslovens almindelige regler om parkering. Kommunens parkeringsbekendtgørelse gælder også for dig. Fx skal du holde inden for parkeringsbåsens afmærkninger.
  • Du kan ikke holde tidsubegrænset på parkeringspladser med 1-times parkering eller 30-minutters parkering. Her skal du huske at stille din p-skive.
  • Parkeringslicensen giver dig heller ikke ret til at holde tidsubegrænset på private parkeringspladser.

Hvordan kan du få en erhvervsparkeringslicensen?

  • Du kan søge om at få en erhvervsparkeringslicens hos Teknik & Miljø. 
  • Du skal oplyse følgende i din ansøgning:
  • Din virksomheds CVR-nr.
  • Adressen på din(e) forretningssted(er).
  • Registreringsattesten for den bil, som licensen skal gælde for.
  • En erhvervsparkeringslicens gælder for en periode på 12 måneder. Du kan få din licens forlænget, men så skal du søge om det hos Teknik & Miljø.
  • Erhvervsparkeringslicensen udstedes som et plastikkort, hvor der er påtrykt en række oplysninger om din licens. På kortet vil der være et løbenummer, oplysninger om bilens registreringsnummer, og datoen for, hvornår vi har udstedt licensen. Det betyder, at licensen er knyttet til en bestemt bil. Hvis du skifter bilen ud, skal du derfor søge om en ny licens.


 

Kontrol med erhvervsparkeringslicenser

  • For at kunne parkere ubegrænset på parkeringspladser med to-timers parkering, skal den udstedte erhvervsparkeringslicens (plastikkortet) være placeret synligt i bilens forrude.
  • Licensen skal tydeligt kunne læses udefra. Ellers risikerer du at få en afgift for ulovlig parkering.
  • Vores parkeringsvagt vil føre tilsyn med erhvervsparkeringslicenser i parkerede biler. Hvis du ikke overholder vilkårene for at benytte licensen, risikerer du at få en afgift for ulovlig parkering.