Byggeri af job og borgerservice



 

Her kan du læse om byggeriet på Algade 63, hvor vi samler Borgerservice og Jobcenteret.
Byggeriet forventes færdigt medio 2018. Nuværende Rådhus og Jobcenter holder åbent som vanligt, mens der bygges.

 Se byggeriet live

Derfor bygger vi

Jobcenteret har indtil nu haft til huse i lejede lokaler på Marienbergvej. Det nye byggeri på Algade gør det muligt for Vordingborg Kommune at samle Jobcenter og Borgerservice centralt i byen i nye tidssvarende og indbydende rammer for både borgere og medarbejdere, samtidig med at byggeriet understøtter den positive udvikling af Algade som hovedgade.
Mellem byggeriet og Algade anlægges et torv til både aktivitet og ophold.

Hvem bygger

 

Fakta om byggeriet

Vordingborg Kommune er bygherre, ejer og driftherre af det ny byggeri. Byggeriet er tegnet af CASA Arkitekter A/S, Næstved.

Job- og borgerservice byggeriet bliver på 2.500 m2 i 4 plan.
Stueplanet vil indeholde selv- og medbetjeningsområde, samtalerum og jobsøgningsområde. 1. og 2. sal vil indeholde kontor-arbejdspladser, medens der på 3. sal vil være mødecenter. Bygningen bygges som et atriumhus med åbne etager.

Facaderne mures op i lys gul sten i smukke klassiske forbandter. Facaderne på de øverste etager udføres som lette facader. De lette facader afskærmes mod sol og vind af perforeret metalprofiler. Derved dannes underlag som espalier til bæring af slyngplanter fra en taghave.

Tidsplan

Forår-sommer 2017

  • Bygningen funderes
  • Under terræn etableres forsyninger (el, vand, varme, IT osv.) frem til bygningen
  • Der etableres afløb fra bygningen
  • Fundament og terrændæk
  • Opstilling af betonelementer
  • Bygningen lukkes af med ydervægge og tag.

Efterår 2017-foråret 2018

  • Indvendig indretning i bygningen
  • Torvet anlægges.

Sommer 2018

  • Det ny Job- og Borgercenter åbner.