Danmarks udsendte mindes og anerkendes

Kom og vis din opbakning til de mange udsendte som vi har i kommunen.

På den Nationale Flagdag onsdag den 5. september mindes og anerkender Vordingborg Kommune alle de mange danskere som under dansk flag har været udsendt til tjeneste under fremmede himmelstrøg.

Det gælder alle der har været udsendt som soldat, udsendt af politiet, sundhedsvæsenet, nødhjælpsorganisationer, beredskabet eller hjemmeværnet m.fl.

Mange blev udsendt, mange kom hjem, andre kom aldrig hjem i live og andre igen vendte hjem med traumer i bagagen. Det er alle dem vi støtter og viser vores opbakning bag på den Nationale Flagdag.

Programmet starter kl. 15.45 på Slotstorvet

Vi håber rigtig mange af jer vil komme og være med til, at mindes og anerkende alle de mange udsendte vi har i vores kommune.