Kulturarkaden åbner idag kl. 12

Allerede kl. 12 i dag åbner Kulturarkaden for alle aktiviteter.

Siloen væltede den forkerte vej og ramte hjørnet af Kulturarkaden, så alle kontorer ud mod øst (der hvor siloen stod) er ødelagt. Resten af biblioteket og musikskolen slap heldigvis mere uskadt fra uheldet.

Som en del af sikkerhedsprocedurerne var Kulturarkaden blevet tømt for mennesker inden sprængningen, så der kom ikke nogen til skade ved uheldet.

Midt & Sydsjællands Brand & Redning arbejdede hele fredag aften og nat på at sikre bygningen mod flere sammenstyrtninger. Det foregik med hjælp fra deres frivillige brandmænd og Beredskabsstyrelsen.

Den hurtige indsats betød, at bibliotekets og musikskolens personale allerede lørdag formiddag kunne få adgang til lokalerne igen og få overblik over skadernes omfang. Lørdagen blev også brugt på at genetablere alarmsystemer og flere elektriske installationer mv.

Der er en masse glasskår, støv og grus inde i selve biblioteket, som kræver en omfattende rengøring, inden personalet kan begynde at rydde op og genetablere de arbejdspladser, som blev ødelagt. Lige nu er der blandt andet udfordringer med støv, som trækkes rundt de åbne lokaler. Når det problem er løst skal alle bøger mm. tørres grundigt af.

Vi skal have besøg af en taksator, inden vi kan begynde på en del af oprydningen. Det håber vi sker mandag den 9. april 2018. Før kan det desværre ikke med sikkerhed siges med sikkerhed, hvornår vi kan åbne biblioteket og musikskolen igen. 

Hvad angår selve sprængningen af siloen, så blev den foretaget efter, at Vordingborg Kommune i efteråret 2017 gav tilladelse til nedrivning af siloen for at give plads til opførelsen af et nyt byggeri, som er projekteret til at blive en kombination af hotel, boliger og liberalt erhverv.

Ansvaret for at undersøge, hvad der gik galt og om det kunne være undgået ligger nu hos politiet og det firma, som stod for sprængningen.