Antonihøj på Fransk Forår

Præstø og Antonihøjen markedsføres overfor tusindvis af potentielle tilflyttere.

Vordingborg Kommune er gået sammen med lokalrådet, foreninger, kulturinstitutioner og Vordingborg Boligselskab om en markedsføringsindsats på Fransk Forår om Præstøs herligheder, om livet i Præstø, tilbud og kulturelle initiativer og særligt det kommende boligområde på Antonihøjen. Til det formål har kommunen lånt den tomme butik på hjørnet af Algade og Havnegade som udstillingsvindue.

 

"Vi er nu nået så langt og tror så meget på, at det lykkes, at det er tid til at markedsføre området. Og Fransk Forår, som trækker tusindvis af gæster og dermed også potentielle tilflyttere til byen, er et oplagt sted at begynde. Og så skal vi selvfølgelig markedsføre hele Præstø," siger formand for Udvalget for Plan og Teknik Michael Larsen.