Broarbejde

Reparation af broen der fører Næstvedvej over Brovejen

Nu starter arbejdet med, at renovere broen der fører Næstvedvej over Brovejen i Vordingborg.

Arbejdet kommer til at have indflydelse på trafikken, både på Næstvedvej og Brovejen.

For at mindske generne har vi valgt at dele arbejdet op i etaper, så der kun er en vejbane lukket ad ganen.

Trafikken vil blive reguleret med lysregulering.

Brovejen, der er den underførte vej, forventes at være afspærret i en vejbane, i perioden fra d. 25. april 2016 til 15. maj 2016.

Vi forventer at Næstvedvej vil være afspærret i en vejbane i perioden fra d. 15. maj 2016 til d. 17. juni 2016.

Afdelingen for Trafik, Park og Havne er klar over, at dette kan være til stor gene for den normale færdsel, men arbejdet er nødvendigt, da broen er i ringe stand. Vi håber på trafikanternes forståelse.

Personalet vil arbejde på at minimere generne mest muligt.

Vi gennemgår alle broerne Vordingborg Kommune har omkring 100 bygværker/broer, som bl.a. leder vand under vejene. En del af disse bygværker har mange år på bagen og fremstår derfor i forskellig stand.

Kommunen har foretaget en gennemgang af alle bygværker og fundet frem til dem, der trænger mest til istandsættelse. Der er afsat penge til renovering af 1 bro i 2016.

Afdelingen for Trafik, Park og Havne vil opfordre jer alle til, at vise hensyn og passe godt på hinanden ude i trafikken.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side