Byens unge inviterer til fernisering

Fredag den 28. april løfter vi sløret for de unges udstilling i Vordingborg.

Udstillingen er et resultatet af samarbejdet mellem De Røde Løbere, 2. årgang på HTX’ linjefag Urban Design samt Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse, og giver et indblik i de unges vision for Rådhusparken og deres bud på udviklingen af det nye stationsområde.

Borgmester Michael Seiding Larsen byder velkommen til åbningen.

Efter præsentation af de unges projekter med Rådhusparken og stationsområdet, præsenteres de unges løsninger på hvad man kan gøre for at mindske affaldet i Rådhusparken og omkring uddannelserne. En lokal gymnasieelev byder ind med en live musikoptræden, hvorefter det nye gavlmaleri ved Borgertorvet afsløres. Der bliver også budt velkommen til de nye snegleskulpturer i Algade. Skulpturerne er tiltænkt byens alleryngste borgere og er tilvejebragt af lokalrådene.

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen.

Læs mere om De Røde Løbere og Unge-samarbejdet på her

Se programmet og indbydelsen her