Cykeltur på Møns Klint - kridt og orkideer

Tag med på tur gennem Danmarks mest bjergtagende natur.

Åndenød er nøgleordet for denne Panoramarute, der fører os igennem Danmarks mest bjergtagende natur. Storslåede udsigter over klint og hav, snoede og bakkede landskaber med overdrev og skov. Vi skal besøge nogle af de bedste orkidesteder i Danmark.

Turen er lagt, så vi ankommer, når gøgeurterne er på deres højeste. Vi starter ved Jydelejet og kører mod Liselund Slot, hvor vi kan gå en tur i haven. Ved Jydelejet skal vi forsøge at finde den sjældne Horndrager, som dog endnu ikke blomstrer på dette tidspunkt.

Fra Liselund kører vi til Sømarkedyssen, der troner 90 meter over havet med udsigt over hele Østmøn. Herfra til Klintholm Gods gennem den lange allé. Ved Høvblege rasteplads sætter vi cyklerne og går op på selve Høvblege, hvor vi skal prøve at finde mange af de sjældne gøgeurter, som netop vokser der. Herfra kører vi til Geocenteret og Jydelejet gennem skoven. På vejen stopper vi ved en eng med maj-gøgeurter.

Turen er på 18 km og vil vare ca. 4 timer. Medbring drikkevarer, madpakke og cykelpumpe.

Mødested: På parkeringspladsen, ved indgangen til Jydelejet, Langebjergvej 1, 4791 Borre.

Tidspunkt: Søndag den 29. maj 2016, start kl. 13 og slut ca. kl. 17.

Turleder: Peter Ferdinand, Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg.

Arrangører: DN Vordingborg og Land og Miljø, Vordingborg Kommune.

Læs mere om:

Guidede natur- og kulturture i Vordingborg Kommune

Turen og området

 



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side