Ferietid i Borgerservice

Ændret åbningstid for Borgerservice i Stege og Præstø i juli måned.

Efter indførsel af obligatorisk digital selvbetjening på en lang række kommunale opgaver samt digital post mm., er der over de sidste 4 år rykket en stor del ekspeditioner over på selvbetjening hos borgeren.

I samme periode er der løbende sket tilpasning af personalet i Borgerservice. Så med færre medarbejdere og åbent i 3 borgerservicecentre i ferieperioden er det blevet sværere at opretholde en god service og betjening af borgerne, samtidig med at medarbejderne også skal afvikle ferie.

I andre sammenlignelige kommuner med flere borgerservicecentre bliver der flere steder allerede holdt delvist eller helt ferielukket i de mindste borgerservicecentre.

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling besluttede på sit møde den 20.4.2016 at indføre delvist åbent i juli måned, gældende i Borgerservice Præstø og Borgerservice Stege.

Det betyder at Borgerservicecentrene i juli måned vil have følgende åbningstider:

Borgerservice Præstø:

Tirsdag og Onsdag åben fra kl. 13.00 – 16.00
Mandag, Torsdag og fredag lukket

Borgerservice Stege:

Mandag åbent fra kl. 10.00 – 15.00 Torsdag åbent fra kl. 10.00 – 17.00 Fredag åbent fra kl. 10.00 – 13.00
Tirsdag og Onsdag lukket

Borgerservice Vordingborg:

Mandag og Tirsdag åbent fra kl. 10.00 – 15.00
Onsdag lukket
Torsdag åbent fra kl. 10.00 – 17.00 Fredag åbent fra kl. 10.00 – 13.00