Forkert artikel om erhvervsvenlighed

Sjællandske har desværre bragt en artikel baseret på sidste års analyse fra Dansk Byggeri.

Sjællandske bragte onsdag den 4. maj en artikel under overskriften ”Vordingborg rutsjer ned igen”.

Det var desværre en artikel med et forkert indhold.

Artiklen fortalte at Vordingborg Kommune i år er dalet fra en 9. plads til en 45. plads i en ny analyse fra Dansk Byggeri omhandlende erhvervsvenlighed i de danske kommuner.

Analysen fra Dansk Byggeri, som Sjællandske benyttede til deres artikel er analysen fra 2015.

Den nye analyse fra Dansk Byggeri er ikke udkommet endnu. Det sker først i juni måned, hvilket Dansk Byggeri også bekræfter.

Dansk Byggeri har kontaktet Sjællandske for at rette avisens misforståelse.

”Hvor vi er placeret i den nye analyse er der ingen der ved, men med de mange erhvervstiltag vi har foretaget siden sidste års analyse, håber vi da på en bedre placering,” siger borgmester Knud Larsen.

Siden sidste års undersøgelse er blandt andet følgende erhvervstiltag gennemført:

• Hævet garantistillelsen til 500.000 kr.

• Indført gratis erhvervsparkeringslicenser.

• Oprettet udbudshjælp til håndværksvirksomhederne.

• Gennemført servicekursus for medarbejderne på teknik og miljøområdet for at sikre endnu bedre og professionel service over for erhvervslivet.

• Indført et elektronisk erhvervspanel.

Fakta om sidste års undersøgelse, som er den Sjællandske fejlagtigt brugte som basis for artiklen, er at placeringerne mellem plads 20 og plads 75 ifølge Dansk Byggeri er så tætte, så der kun skal ganske, ganske lidt til at ryge en eller flere pladser op eller ned i det felt.

Se Dansk Byggeris analyse fra 2015



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side