Gratis skolebus fra 22. august

Fra den 22. august kan alle folkeskoleelever køre gratis med skolebusserne.

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at justere på reglerne for brug af de kommunale skolebusser.

Ændringerne indføres fra mandag den 22. august og sker for at sikre, at flest mulige elever kan medtages i skolebusserne.

Ændringerne betyder, at alle folkeskoleelever gratis kan bruge skolebusserne, ligesom de kunne sidste skoleår.

De ikke-befordringsberettigede elever behøver ikke længere at have et skolebuskort for at benytte skolebusserne.

Der vil dog stadig være enkelte ruter, som kan få kapacitetsproblemer. Dette kan betyde, at ikke-befordringsberettigede elever, som bor sidst på en rute stadig kan risikere at blive afvist til skolebussen.

Derfor udleveres der gratis skolebuskort til befordringsberettigede elever. Kortene skal kun skal benyttes i tilfælde af, at chaufføren bliver nødt til at sortere eleverne ved påstigning i en næsten fyldt bus. Befordringsberettigede elever med kort vil i disse tilfælde få fortrinsret.

Skolebusruterne er tilrettelagt således, at elever til Præstø Privatskole, Øster Egesborg Friskole og Møn Friskole også kan betjenes. Udvalgets beslutning betyder, at der kan indgås en frivillig aftale imellem kommunen og de 3 skoler om betaling for eleverne brug af skolebusserne.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side