Kontanthjælp mellem to uddannelser

Dine muligheder og rettigheder, når du er mellem to uddannelser.

Som hovedregel er studerende og uddannelsessøgende ikke berettigede til at modtage kontanthjælp/uddannelseshjælp i ferieperioden mellem to uddannelser - heller ikke i sommerferien.

Du er studerende/uddannelsessøgende, når du:

• Har afsluttet en grunduddannelse (fx. handelsskole eller teknisk skole) og har en læreplads.

• Har afsluttet en grunduddannelse (fx handelsskole eller teknisk skole) og har mulighed for at kunne begynde i skolepraktik indenfor 2-3 måneder, hvis det ikke er    lykkedes dig at finde en læreplads forinden.

• Var studerende før sommerferien og fortsætter dit studium efter sommerferien.

• Var studerende før sommerferien på en adgangsgivende uddannelse (f.eks. gymnasium) og søger om optagelse på en videregående uddannelse med start efter        sommerferien. Dette gælder også, selvom du endnu ikke har fået besked om, at du er optaget på den videregående uddannelse.

• Har orlov fra din uddannelse.

Hvis du er forsørger

Der gælder andre regler for forsørgere. Kontakt Jobcenteret for yderligere oplysninger.

Hvis du ikke skal læse videre

Hvis du afslutter f.eks. din studentereksamen uden at søge om optagelse på en videregående uddannelse og ikke har et arbejde, kan du henvende dig i Jobcentret og søge om uddannelseshjælp/kontanthjælp.

Aktivering

Hvis du er berettiget til hjælp, skal du være opmærksom på, at du vil blive aktiveret af Jobcenter Vordingborg.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål kan du henvende dig til:

Borger- og Arbejdsmarked

Jobcenter Vordingborg

Marienbergvej 130 4760 Vordingborg

Telefon: 55 36 23 00



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side