Måske mere liv på Stege Torv

Café Frederik VII på Stege Torv udbygges måske alligevel.

Den nære fremtid byder formodentlig på endnu mere liv på Stege Torv og dermed i Stege by.

Den nuværende ejer af Café Frederik VII på Stege Torv, Mahmoud Moshfeghi har et ønske om at udvide den eksisterende café, men han har tidligere på året fået afslag på sin ansøgning af kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

Men det er et afslag som ”de tre borgmestre” håber kan ændres. De ønsker at styrke Stege og næringslivet på torvet.

”Jeg kan forstå, at Mahmoud Moshfeghi ønsker at sende en fornyet ansøgning, hvor der benyttes andre materialer og hvor caféen som helhed får et andet udtryk end i den første ansøgning. Det synes jeg lyder som en rigtig god idé og derfor har jeg drøftet det med de to viceborgmestre, der er positive over for ideen, siger borgmester Knud Larsen.

Første viceborgmester Heino Hahn tilslutter sig Knud Larsens ord. ”Vi er alle interesserede i løbende at styrke forholdene for vores lokale erhvervsliv, men selvfølgelig skal det også passe ind i torvets omgivelser” siger Heino Hahn.

Anden viceborgmester Michael Smed siger "jeg er enig i, at vi løbende skal tilpasse os udviklingen og understøtte det lokale erhvervsliv. Måske vil en fornyet ansøgning med respekt for eksisterende omgivelser kunne medvirke til denne udvikling."

På den baggrund håber de tre borgmestre, at Teknik- og Miljøudvalget vil se positivt på en fornyet ansøgning omkring udvidelsen af caféen på Stege Torv.

En udvidelse af Caféen vil give mere liv på Stege Torv, og mere liv liv på Torvet vil være til gavn og glæde for både cafeen, gæsterne og stege by,” siger Knud Larsen.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side