Ny bro ved Stensbyvej i Stensved

Stensbyvej ved Lollikebæk lukkes fra torsdag den 8. juni 2017 og ca. 2 uger frem.

Afdelingen for Trafik, Park og Havne påbegynder renoverings-arbejdet af det andet af de fire bygværker, som skal renoveres i 2017. Arbejdet starter mandag den 8. juni 2017. Vi forventer at vejen igen vil være åben for trafik den 29. juni 2017.

Arbejdet vil bestå i at nedbryde det gamle bygværk og erstatte det med et nyt stålrør. Oven på vil der blive reetableret og vejen vil få en ny belægningen. Desuden vil der bliver monteret et nyt rækværk.

Trafik, Park og Havne er meget opmærksomme på, at arbejdet kan være til gene for den normale færdsel.
Men arbejdet er nødvendigt, da broen er i ringe stand. Vi håber derfor på trafikanternes forståelse. Personalet på projektet vil arbejde på at minimere generne, og vi vil forsøge at sikre, at lukningen bliver så kort som muligt.

Vi tjekker alle broerne

Vordingborg Kommune har omkring 100 bygværker/broer, som bl.a. leder vand under vejene. En del af disse bygværker har mange år på bagen og fremstår derfor i forskellig stand. Kommunen har foretaget en gennemgang af alle bygværker og fundet frem til dem, der trænger mest til istandsættelse. Fra 2014 til 2016 har kommunen har fat i 16 forskellige bygværker i mere eller mindre grad. Det har været alt fra total udskiftninger til mindre betonreparationer.

I 2017 er der fire bygværker der skal renoveres og det forventes at arbejdet fortsættes i 2018 med de næste broer/bygværker på listen.

Trafik, Park og Havne vil opfordre jer alle til at vise hensyn og passe godt på hinanden derude.

Hvis du har spørgsmål så kontakt os på 55 36 25 70