Billedkunstråd genoplivet

Billedkunstrådet er foreløbig nedsat for perioden 2016 og 2017.

Efter ansøgning fra Kultur,- Idræts .- og fritidsudvalget har Statens Kunstfond bevilget midler til et nyt Billedkunstråd .

Billedkunstrådet er udpeget blandt professionelt aktive kunstnere, en kunstfaglig repræsentant samt en repræsentant fra Vordingborg kommunes Planafdeling. Udpegningen er gældende for perioden 2016 og 2017.

Billedkunstrådet har til opgave at igangsætte og støtte billedkunstneriske aktiviteter som udstillinger, workshops, undervisningsforløb foredrag og lignende. Desuden skal billedkunstrådet igangsætte, støtte og formidle blivende kunstnerisk udsmykning af kommunale og andre offentlige bygninger og pladser og rådgive om kunstindkøb.

Samtidig vil de gerne , i kraft af deres kunstfaglige kompetencer stå til rådighed for rådgivning af erhvervslivet i forbindelse med billedkunstnerisk udsmykning.

Vordingborg Billedkunstråd består i 2016-2017 af : Sara Skåning, Thomas Gunnar Bagge, Simon Jørgen Simonsen, Klaus Michael Jensen og Vibeke Møgelvang de Neergaard.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side