Broen på Næstvedvej rives ned

Nedrivningen begynder den 4. januar. Trafikanter anbefales at benytte Brovejen, mens arbejdet foregår.

Torsdag den 4. januar 2018 påbegynder Banedanmark arbejdet med at rive den gamle bro på Næstvedvej ned. Arbejdet forventes at være færdigt lørdag den 27. januar 2018.

I perioden med brolukningen anbefaler vi, at man benytter Brovejen, når man skal til og fra Vordingborg via Næstvedvej.

Når en gammel bro skal rives ned og en ny skal etableres, så vil det give udfordringer i trafikken. Til gengæld kan borgere og trafikanter i Vordingborg glæde sig over, at den nye bro vil give en bedre afvikling af trafikken ind til Vordingborg By.

Det er Banedanmark der står for projektet. Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere, så kontakt Banedanmark på banedanmark@bane.dk eller læs mere om nedrivningen af broen på Banedanmarks hjemmeside