Dark Sky Møn og Nyord flyver højt

Møn og Nyord som Nordens første Dark Sky Park læses nu af mere end 2 mio. via flyselskabet airberlin.

Airberlin flyver til 147 forskellige destinationer i verden og magasinet læses af mere end 30 millioner passagerer om året – i april måned flyver omkring 2 mio. passagerer med airberlin og de kan nu læse om Dark Sky området på Møn og Nyord, når de sidder i flyet. 

Magasinet, som byder på tips til unikke oplevelser og attraktioner på selskabets destinationer, har i april dedikeret forsiden og ni sider til området. I artiklen er magasinet taget til Møn for at opleve den flotte og unikke nattehimmel og taler med nogle af de frivillige kræfter, der har været med til at få udnævnelsen i hus.

Borgmester Michael Seiding Larsen glæder sig over artiklen og håber at omtalen kan lokke flere turister til Møn og Nyord.

”Vi er glade for at nyheden spreder sig ud over den danske landegrænse. Artiklen kan være med til at åbne flere turisters øjne for området og det vil komme vores lokalsamfund og de private virksomheder til gode. De frivillige har lagt deres hjerte i projektet og den store succes samt omtalen i airberlin Magazin kan i høj grad tilskrives deres indsats,” siger Michael Seiding Larsen.

Læs artiklen fra airberlin Magazin her.

Læs mere om Dark Sky området her.

Billedet er venligst stillet til rådighed af: andersbrinckmeyer.com



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side