Dialogmøde om vækstvilkår

De lokale vækstvirksomheder inviteres til dialogmøde om at styrke deres fortsatte økonomiske vækst.

Vordingborg Kommune inviterer de lokale vækstvirksomheder til dialogmøde om gode vækst- og udviklingsvilkår.

Mødet henvender sig til de virksomheder, der allerede nu oplever en stigende økonomisk vækst og som ønsker at udvikle deres virksomhed yderligere i de kommende år.

På mødet vil det være muligt at møde Vordingborg Kommunes nye borgmester Michael Seiding Larsen til en dialog om kommunale erhvervsvilkår. Derudover vil Vordingborg Erhverv og Væksthus Sjælland også være til stede til en snak om udviklings- og vækstmuligheder. Endelig vil Programansvarlig Bjarne Jensen fortælle om et tværkommunalt projekt, der skal sikre vækstvirksomhederne adgang til risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft.

Mødet afholdes:

Tirsdag den 27. juni 2017 kl. 18:30-21:00

Jungshoved Præstegård, Stavreby Strandvej 4, 4720 Præstø.

Tilmelding: skal ske til Sune Hjort Bach senest den 20. juni 2017 på mail: suhj@vordingborg.dk.

Læs programmet



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side