Havneudvidelse på Masnedø

Kom til borgermøde tirsdag den 21. februar.

I forbindelse med offentlig høring af forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse indbydes til offentligt møde den 21. februar om udvidelse af erhvervshavnen på Masnedø.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget planforslag, som skal muliggøre udvidelse af havnen på Masnedø. Planforslagene lægger op til en havneudvidelse af erhvervshavnen med et opfyldt areal på cirka 45 ha.

Vordingborg Havn oplever i disse år en øget interesse fra forskellige erhvervsvirksomheder for at lokalisere sig på havnen. Havneudvidelsen vil realisere Vordingborg Kommunes mål om, at Vordingborg Havn skal udbygges til en regional havn.

Med en udvidelse af havnen kan der komme store anlægsinvesteringer fra forskellige virksomheder til Vordingborg Kommune. Det vil udover nye arbejdspladser have mange andre positive effekter for hele lokalsamfundet.

På mødet bliver der lejlighed til at få præsenteret havneudvidelsesprojektet, høre om den tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og om forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg.

Kom og hør om havneudvidelsen og få svar på spørgsmål til planerne. Mødet holdes tirsdag den 21. februar 2017 kl. 18.30 i Medborgerhuset Kirkeskoven, Skovvej 2 i Vordingborg.

Forslag til lokalplan nr. H17.01.03 og kommuneplantillæg nr. 24 og VVM-redegørelse kan ses på kommunens hjemmeside www.hoering.vordingborg.dk.

Vel mødt!



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side