Møn Biosfæreprojektet udflugter i 2017

Hør mere om Biosfæreprojektet, når der inviteres på udflugter i 2017.

Medio juni 2017 afgøres det om Møn, de omkringliggende øer og vandområder udnævnes af UNESCO som Danmarks første biosfæreområde. Hvis Møn udnævnes er det fordi området byder på unikt dansk kystnatur med en mangfoldighed af landskaber og arter samt en velbevaret kulturhistorie, og ikke mindst fordi mennesker i området bidrager meget aktivt til det. Et biosfæreområde er et modelområde, hvor mennesker arbejder på en fremtid i balance med naturen. Det kan gøres på mange måder, og alle - både børn og voksne - kan være en del af det.

Har du lyst til at høre mere om det, kan du igennem hele året deltage i forskellige udflugter i Møn Biosfæreområdet og møde de mennesker, der arbejder på forskellig vis på at komme i balance med naturen.

Udflugt i Møn Biosfæreområdet - Ulvshale halvøen, Søndag den 23. april 2017, kl.14

Den første udflugt fører til Ulvshale halvøen, et gammelt kulturlandskab, bygget på sand, grus og flintsten, som havet har transportet hertil hele vejen fra Møns Klint. Hvis Møn bliver et UNESCO Biosfæreområde, sker udnævnelsen dels på grund af halvøens mange forskellige landskabstyper og den store artsmangfoldighed og dels på grund af den spændende historie der har præget landskabet igennem tiden. Berit Christensen fra Museum Sydøstdanmark sætter fokus på kulturhistorien, Jørgen Sandby Nielsen fra Naturstyrelsen Storstrøm fortæller om naturplejen og skovgræsning og biosfærekoordinator Annette Tenberg bidrager med sidste nyt fra UNESCOs verdensomspændende netværk af biosfæreområder og hvorfor Møn er interessant i denne sammenhæng.

Mødested er P-pladsen ved Nyord broen

Tilmelding ikke nødvendigt; turen er gratis.

Medbring kaffe/te og det rette tøj til vandringen.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side