Ny bro på Lundbyvej

Broen, der bærer Lundbyvej over banen har ikke plads til køreledningsanlæg. Banedanmark fjerner broen i to weekender.

I forbindelse med arbejdet med at gøre Ringsted-Femern Banen klar til den kommende forbindelse til Femern skal Banedanmark blandt andet elektrificere strækningen.

Den nuværende bro, der bærer Lundbyvej over banen har ikke plads til køreledningsanlæg, og derfor fjernes broen i to weekender, hvor der arbejdes i døgndrift:

  • Den 5.-7. januar 2018
  • Den 12.-14. januar 2018

Fra den 2. januar vil det ikke længere være muligt at benytte broen, da Banedanmark fjerner asfalten og foretager andet forberedende arbejde.

I den første weekend fjernes overbygningen af broen, og i den næste fjernes fundamenterne. Derefter går de i gang med at bygge den nye og højere bro op, som bliver udstyret med en 1,5 m bred cykelsti i begge sider af vejen. 

Gener fra arbejdet
Der er tale om et stort og tungt arbejde med brug af store maskiner, og det kan desværre ikke lade sig gøre uden gener for omgivelserne. Der vil være både støj og vibrationer, og i tørt vejr kan det støve. Der vil også være forøget tung trafik i området.

BAnedanmark forventer, at arbejdet vil tage ca. 10 måneder, hvor der bliver omkørsel først ad Københavnsvej/Ring Syd og dernæst ad Lov Landevej, når de er færdige med det igangværende broarbejde omkring 1. februar. Gående og cyklister kan fortsat komme under banen ad Lundby Hovedgade. 

Vi beklager generne for naboer og trafikanter i området.

Yderligere information og kontakt
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte Banedanmark på:

  •          Mail: femern@bane.dk
  •          Vagttelefon: 9139 9866

Du kan læse mere om Ringsted-Femern Banen på hjemmesiden www.banedanmark.dk. Her kan du også tegne abonnement på nyheder om projektet. Du kan også følge med på Facebook-sidne Banedanmark – Ringsted-Femern Banen.

For spørgsmål om togdrift og togbusser henviser vi til rejseplanen.dk.