Oplevelsescenter om Gøngehøvdingen?

150.000 kr. i tilskud til at undersøge mulighederne.

Udvalget for Turisme, Erhverv og Udvikling har bevilget 150.000 kr. til at undersøge mulighederne for at etablere et oplevelsescenter om Gøngehøvdingen i Lundby.

Udvalget har på baggrund af konstitueringsaftalen afsat 150.000 kr. til en professionel rådgiver for at udarbejdet et oplæg som kan anvendes over for fonde og lignende.

Ideen er, at de lokale borgere, virksomheder samt kommunen går sammen om at bruge et stedbundet potentiale som løftestang for udviklingen af Lundby.

Projektet bidrager til udvikling af samarbejde mellem forskellige aktører med henblik på udviklingen af Lundby med udgangspunkt i et stedbundet potentiale.

Intentionen er, at projektet skal bygge på et folkeligt engagement med en lokal forankring og dermed gennemføres, af den lokale gruppe i samarbejde med kommunen. Projektet vil have et længerevarende perspektiv således, at igangsatte aktiviteter fortsætter efter bevillingsperioden.