Overrækkelse af Integrationspris 2017

Kom til overrækkelse af Integrationsprisen 2017 onsdag den 11. oktober i Vordingborg.

Integrationsrådet uddeler for 2. år i træk en Integrationspris og inviterer til prisoverrækkelsen, hvor borgmesteren vil offentliggøre årets prismodtager samt overrække prisen. Og du er inviteret. 

Overrækkelsen løber af stablen onsdag den 11. oktober kl. 18.15 i Medborgerhuset, Skovvej 2, 4760 Vordingborg.

Følgende kandidater er blevet indstillet til prisen:

Børnehuset Nordlys; for deres dedikerede pædagogiske arbejde med at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at børn med anden etnisk baggrund kan udvikle sprog, selvværd og samfundsforståelse i børneperspektiv.

Fanefjord Plejecenter; for deres åbne og positive tilgang til at tage flygtninge i praktik og skabe rum for brugere med anden etnisk baggrund. De sproglige udfordringer overvindes med forståelse og lidt danskundervisning i kommunikationen. 

Kalvehave Familier; for deres vedholdende, alsidige og omfattende frivillige arbejde med at integrere flygtninge i lokalsamfundet, herunder tage afsæt i flygtninges ønsker om f.eks. hjælp til e-Boks samt hjælpe de nye borgere til at deltage i lokale aktiviteter.

 

Prisoverrækkelsen sker i forbindelse med et informations- og opstillingsmøde før valget til Integrationsrådet, og der vil i den forbindelse være aktiviteter før og efter selve prisoverrækkelsen.