Puljemidler til fysiske forbedringer

Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid har uddelt puljemidler.

 

Seks foreninger fik tildelt midler, da Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid den 2. maj 2018 fordelte Pulje for fysiske forbedringer.

 

I 2018 er der afsat 100.000 kr. til puljen. Der er modtaget ansøgninger på i alt 1.060.200 kr.

 

Enkelte af ansøgningerne faldt uden for puljens kriterier, men flere af dem kan dækkes af andre kommunale puljer eller projekter.

 

Puljen kan søges af folkeoplysende foreninger og foreninger, der tilbyder voksenundervisning efter Folkeoplysningsloven.

Puljens formål er at yde tilskud til lokaleforbedringer i almindelighed, samt at skabe mere tidssvarende rammer for foreningsaktiviteter, og udvikle samarbejdet mellem foreninger og skoler.

 

Puljen kan søges igen i 2019. 

 

Læs mere om Pulje til fysiske forbedringer