Sagn og tro om Kong Asgers Høj

Søndag den 2. oktober kan du besøge den velbevarede jættestue Kong Asgers Høj på Vestmøn.

Slots- og Kulturstyrelsen og de lokale museer er gået sammen om at skabe en fortidsmindedag i Danmark, som afholdes søndag den 2. oktober 2016.

Formålet er at lokke danskerne ud i by og land for at øge kendskabet og interessen for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.

Dette vil være en unik sidste mulighed i år for at besøge jættestuen Kong Asgers høj sammen med Berit Christensen og Birgitte Fløe Jensen fra Museum Sydøstdanmark og naturvejleder Elise Hvelplund Brink.

Du vil høre om storstengravene på Vestmøn, om grotte-edderkoppen i Kong Asgers Høj, og om landskabet og naturen omkring fortidsmindet. Du kan også få mere at vide om de lokale sagn og myter i området.

Husk praktisk tøj efter vejret, pandelygte, madpakke, evt. the/kaffe.

Læs mere

Tidspunkt: Søndag den 2. oktober, start kl. 16 og slut ca. kl. 17.

Mødested: P-plads på Kong Asgers Vej, 60 meter vest for Orehældvej, 4780 Stege.

Arrangør: Byg, Land og Miljø, Vordingborg Kommune og Museum Sydøstdanmark. 



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side