Solfangeranlæg i Lendemarke

Et solfangeranlæg på 1 1/2 hektar er blevet godkendt til etablering i Lendemarke.

Teknik og Miljøudvalget har den 9. august 2017 vedtaget kommuneplantillæg og Lokalplan for Solfangeranlæg i Lendemarke med enkelte ændringer.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af solfangere på et areal på 1½ ha. Solfangerne skal kobles sammen med Lendemarke Fjernvarme, og bidrage til opvarmningen af Lendemarke by.

Ved vedtagelsen blev der ændret i bestemmelserne vedrørende beplantningsbælternes udstrækning og sammensætning. Det blev også præciseret, at solfangerne maks. må være 3,6 m høje, og at de ikke må give anledning til refleksionsgener.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side