Strande tildeles Blå Flag 2017

Friluftsrådet tildeler det Blå Flag til strande i Vordingborg Kommune.

Det blå flag tildeles Ore Camping, Klintholm, Præstø Strand, Ulvshale Strand, Klinteparken, Svinø Strand, Hårbølle Strand.    

Blå Flag er en international miljømærkningsordning som sikrer gode oplevelser ved strand og havn. Det blå flag hejses for at vise strand- og havnegæster vej til en skøn badestrand med gode og rene faciliteter samt plads til friluftsliv og natur. 

Der vil være forskellige typer af aktiviteter knyttet til de udnævnte 'Blå Flag' strande i Vordingborg Kommune. Hold øje med hjemmesiden for yderligere information på www.blaaflag.dk.

I år er det 30 år siden, at Blå Flag programmet blev introduceret i Danmark. Til sommersæsonen 2017, er der tildelt Blå Flag til i alt 4286 strande på den nordlige halvkugle. De 227 af disse strande ligger i Danmark. Danmark er det syvende største land i forhold til antal strande, og stadig det land, som har det største antal Blå Flag per indbygger.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side