Talentudvikling og mere musik i Pakhus 8

Omplacering af midler indenfor kultur, idræt og fritid.

Udvalget for Kultur, Idræt og fritid besluttede på deres møde den 5 september at omplacere midler indenfor udvalgtes område. Omplaceringerne gælder for perioden 2019-2021 og er besluttet i direkte forlængelse af den strategi ”- Vi har en plan… ”-som udvalget tidligere har vedtaget.

Udvalget besluttede således at der skal afsættes 100.000 kr. årligt til talentudvikling. Det kunne f.eks. være til muligheder for f.eks. morgentræning, inspiration fra topidrætsudøvere, special-trænere, kostvejledning, mental træning. osv.

50.000 kr. årligt til Kulturhuset Pakhus 8 i Præstø, som takket været en stor frivillig indsats har udviklet sig til et populært kultursted så det vil være muligt for foreningen at ansøge om at blive registreret som et honorarstøttet spillested og derigennem kunne opnå støtte fra Kulturministeriets musikudvalg. En ansøgning forudsætter en kommunal medfinansiering på min. 50.000 kr.

Enkelte af de øvrige ønskede omplaceringer kræver imidlertid opsigelse af tidligere aftaler og derved forhandling med andre involverede parter, og kan derfor ikke umiddelbart gennemføres. Forhandlingerne vil pågå løbende.