Tilskud fastholdes

Tildeling af aktivitetsmidler til folkeoplysning fastholdes i 2018 på samme niveau som i de seneste 3 år.

Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid har på sit seneste møde besluttet at fastholde tildeling af aktivitetsmidler til folkeoplysende foreninger på samme niveau som i de seneste 3 år.

Det betyder at der igen gives næste 2 mio. kr. i til de folkeoplysende foreninger i Vordingborg Kommune.

I følge Folkeoplysningsloven skal alle folkeoplysende foreninger modtage et tilskud til at understøtte deres aktiviteter.

Hver forening modtager årligt et grundtilskud på 4000 kr. samt et aktivitetstilskud.

Aktivitetstilskuddet udbetales for medlemmer under 25 år og bliver udregnet på baggrund af antal aktivets uger for det enkelte medlem.

I det samlede beløb er også indregnet en lille pulje til tilskud til foreninger som af forskellige årsager ikke har ansøgt om aktivitetstilskud til næste sæson indenfor den fastsatte tidsramme.

Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid har således besluttet at fastholde niveauet og anmoder samtidig foreningerne om at bestræbe sig på at overholde ansøgningsfristen for at kunne modtage medlemstilskud.