Toiletter lukkes jul og nytår

På grund af øget risiko for hærværk, er det nødvendigt at lukke udvalgte toiletter henover jul og nytår.

På grund af øget risiko for hærværk, er det nødvendigt at lukke udvalgte toiletter i perioden den 23. december 2016 til den 2. januar 2017

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at lukke de offentlige toiletter, der oftest er udsat for hærværk omkring jul og nytår. De offentlige toiletter i Vordingborg Kommune er jævnligt udsat for hærværk af forskellig karakter. Specielt omkring jul og nytår stiger hændelserne af hærværk på bestemte toiletter.

Toiletterne er typisk blevet lukket i dagene omkring nytår for at undgå at genere handelslivet mellem jul og nytår ved at have en længere lukkeperiode. Men hærværket begrænser sig dog ikke kun til dagene lige omkring nytår, men strækker sig nogle gange også til dagene før jul, og der har de seneste år været en del hærværk på nogle af toiletterne i dagene omkring jul.

Nogle af toiletterne er med SMS-lås. Dette forhindrer dog ikke hærværk helt. Følgende toiletter lukkes fra og med sidste hverdag før den 24. december 2016 til og med den første weekend eller helligdag efter den 1. januar 2017:

  • Ved Havnen 6, 4780 Stege (Stege Havn)
  • Havnepladsen 10, 4720 Præstø (Præstø Havn)
  • Svends Gønges Torv 16, 4720 Præstø (Præstø Station)
  • Lilletorv 7, 4760 Vordingborg
  • Præstøvej 41, 4771
  • Kalvehave (Rastepladsen ved Viemose)
  • Mønsvej 85, 4780 Vordingborg (Rastepladsen ved Græsbjerg)
  • Hovedvejen 136, 5720 Præstø (Rastepladsen ved Udby)

I den kommende jul betyder det, at toiletterne lukkes fra og med fredag den 23. december 2016 til og med søndag den 1. januar 2017

Vordingborg Kommune beklager, de gener lukningen medfører for besøgende. Men vi er desværre nødsaget til det, da udgifterne til udbedring af hærværk er store. Ved toiletterne bliver der opsat informationstavler, hvor der orienteres om lukningen, i hvilken periode toilettet er lukket og begrundelsen herfor. Hvis et lukket toilet er med handicapfaciliteter, henvises der til nærmeste andet offentlige toilet med handicapfaciliteter.

I 2014 godkendte Teknik- og Miljøudvalget en strategi for offentlige toiletter i Vordingborg Kommune. Kommunen har gennem de seneste år arbejdet målrettet for at opfylde strategiens målsætning om, at toiletterne skal fremstå rene og velholdte og være trygge at benytte. Et af tiltagene for at undgå hærværk er bl.a. indførsel af SMS-låse på udsatte toiletter. Dette forhindrer dog ikke hærværk helt, så for at sikre toiletterne mod hærværk, er det desværre nødvendigt med en lukning omkring jul og nytår.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side