Uddybningsarbejdet ved Vordingborg Havn genoptages

Efter en pause på et par måneder genoptages uddybningsarbejdet.

Uddybningsarbejdet i forbindelse med havneudvidelse begynder igen i uge 29.

Det er firmaet Rohde-Nielsen, der efter et par måneders pause kommer tilbage til Vordingborg Havn for at udvide sejlrenden.

Denne gang indsætter man mindre fartøjer i forhold til sidste ombæring. Der arbejdes ikke i sejlrenden om natten.

Der mangler at blive uddybet ca. 700.000 m3, og samtidigt skal der uddybes til den anlægshavn som brokonsortiet SBJV (Storstrøms Bridge Joint Venture) skal benytte i forbindelse byggeriet af den kommende Storstrømsbro.

Uddybningsarbejdet starter ved den nye havneudvidelse, således at firmaet Munck Havne og Anlæg kan fortsætte deres arbejde med at etablere kaj.

Arbejdet er færdigt medio november 2018.

Spørgsmål eller andre henvendelser kan rettes til havnens administration på Vordingborghavn@vordingborg.dk